Hvad er det vi bygger?

DAVID BO HØJBERG·SØNDAG DEN 10. MAJ 2020·

Haggajs bog

Under min bibellæsning kom jeg i dag til Haggajs bog, og det satte en masse tanker i gang. Vi læser om Israels folk, som er vendt hjem fra fangenskab i Babylon. Kong Kyros havde udstedt et dekret om at Guds tempel skulle bygges, og det var derfor at ca. 50.000 jøder var vendt hjem til Israel. Dog havde Israelitterne så travlt med at bygge deres egne huse, at templet lå i ruiner. Samtidig slog høsten fejl og de måtte nærmest hutle sig gennem det nye liv. Dér kommer Haggaj på banen med et ord fra Gud Herren. Haggaj går på med fynd og klem fra starten:

”Er det tiden til, at I selv bor under tag i jeres huse, når dette hus ligger i ruiner?”

Haggaj 1:4

”I ser frem til meget, men får kun lidt; I bringer til huse, men jeg blæser det væk. Hvorfor? siger Hærskarers Herre. Fordi mit hus ligger i ruiner, men I har travlt i hver sit hus. Derfor holder himlen duggen tilbage, jorden holder sin afgrøde tilbage.”

Haggaj 1:9-10

Haggaj forklarer gennem profetierne at Israelitterne prioriterer forkert, og derfor oplever de ikke Guds velsignelse. De har travlt med deres egne projekter og har helt glemt, hvorfor de kom hjem til Israel.

Søg først Guds rige

Jeg kom straks til at tænke på Jesu ord i bjergprædikenen: “Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift” (Matt:6.33)

Når jeg ser på kirkedanmark, oplever jeg, at der er fuld gang i projekterne, der bliver renoveret og bygget nyt, og man samarbejder med kommuner om maduddeling og en masse ting, og alt dette er godt, men det er som om der mangler noget. Når jeg hører en gudstjeneste i dag, så er det tit et opbyggende ord om Guds kærlighed, og ja, Gud elsker os helt bestemt!

Men, jeg savner noget, for midt i iveren for at starte projekter op, er det som om, at vi har glemt ordene fra Matt 6:33. Jeg kunne også henvise til missionsbefalingen i Matthæus 28:16-20. Jeg ser en kirke, som nogen steder har så travlt med at brande sig selv og samarbejde med kommunen og byen, at det kunne se ud til, at man nogle steder har mistet fokus. For hvor er nøden for de fortabte, og hvor er evangeliet i den moderne kirke? Jo jo, vi hører da Guds ord og nogle flotte prædikener, men hvad handler de om? Hører du evangeliet i den menighed, hvor du kommer?

Jeg har desværre den oplevelse, at man en del steder har mistet fokus på evangeliet og på de mennesker, som går uden for kirken. Jo bevares, vi laver film og spilleaftener og vi holder en masse arrangementer, som skal få folk ind i kirken. Men samtidig har vi så ændret på ordet, for at tilpasse os de kirkefremmede. I nogle kirker har man fjernet korset, og ord som synd, dom, fortabelse og omvendelse høres sjældent. Dette står i skarp kontrast til Paulus som indleder Romerbrevet sådan her: “For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror....” (Rom 1:16). Paulus siger et andet sted: “...jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet” (1. Kor 2:2). Paulus havde travlt med at dele evangeliet og prædike Kristus som korsfæstet, han brændte for evangeliet og viede sit liv til at prædike lige ud af posen.

Jeg er ikke ude på at anklage nogen, men er vi på linje med Paulus, eller er det sådan, at man mange steder går stille med dørene, når det kommer til evangeliets sandheder?

Hvordan bygger vi i dag?

Da jeg på et tidspunkt var i gang med til at ville starte et projekt med gadeevangelisering, blev jeg af præsten formanet om, at alt dét der med Helvede skulle vi ikke tale om, og samtidig fik jeg at vide, at det var vigtigt, at vi ikke stødte nogle med vores budskab. Vi skulle i stedet være en reklamesøjle for kirken. Jeg spurgte aldrig, om vi også skulle droppe ord om synd, dom og omvendelse, da jeg var bange for, hvilket svar jeg ville få. Samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan Jesus og disciplene prædikede om synd, dom og omvendelse og som tak fik modstand og forfølgelse.

Så hvordan bygger vi i dag? Har vi travlt med en masse aktiviteter i kirken, og glemmer vi i virkeligheden kirkens vigtigste opgave, som er missionsbefalingen? Er kirken blevet så pæn og poleret, at vi faktisk er blevet fjender af Kristi kors, da vi jo nødig skulle skramme nogle mennesker væk?

Gå i gang, for jeg er med jer!

Jeg tror på, at Gud er ved at rejse en lille flok af lydige “kærlighedens krigere” op, som er bevæbnet med Guds ord og opflammet af Guds Helligånd og kærlighed, for “kærligheden tvinger os”. Måske vil denne lille flok rejse sig som Jonathan, der i tro til Gud startede et angreb på filistrene sammen med sin våbendrager. Dette angreb ledte til at Israels krigere inklusiv Kong Saul som lå i lejr og folk, som havde gemt sig i huler, eller var gået over tl fjenden blev “vækket” og vandt en stor sejr. I dag er der mange, som venter på et kald fra Herren, og det er som om, at man har slået lejr og venter på, at Gud vil starte en vækkelse eller gøre noget. Men Gud har kaldt os! Dette skete i missionsbefalingen, så vi har ingen undskyldning. Måske er nøglen til vækkelse, at vi genopdager det gamle fulde evangelie, som har virket fra år 33 til nu. Måske har vi ikke brug for flere projekter og søgervenlige tiltag, men for efterfølgere af Jesus, som går ud på hans kald i helligåndens kraft.