De gode nyheder

Her finder du forskellige præsentationer af de gode nyheder, der i bibelen kaldes for "Evangeliet". I bunden af siden vil der fra tid til anden komme nye artikler.

Læs tegneserien Er du et godt menneske?

Se den som video her: vimeo.com/221151815

Gaven

Når folk kan vinde noget på Facebook, så deler de tit nyheden med andre, inden de (måske) vinder. Derfor kan man se en stribe af opslag med billeder af burgere, campingvogne og alt muligt andet, som folk håber på at vinde.


Jeg har vundet en stor gave helt gratis. Jeg kan bare ikke lade være med at dele nyheden med dig!

Jeg er ikke Guds bedste barn, når det kommer til stykket….

Jeg har løjet.

Jeg har stjålet.

Jeg har hadet andre personer og ønsket dem hen hvor peberet gror.

Jeg har tænkt tanker om det modsatte køn, der ikke tåler dagens lys.

Faktisk gik det op for mig en dag, at jeg nok har brudt næsten alle de bud, der er at bryde….


Hvad med dig?


Kender du det fra dig selv? Selv om vi ønsker at gøre det gode, så ved vi godt inderst inde, at vi ikke formår at gøre det rigtige….

Tænk hvis alle vores inderste tanker blev vist på en storskærm, så alle kunne se dem? nej, bare rolig,


og dog.


For Gud har set dine tanker og dine handlinger…. han kender alle dine fejl….

Og selv om han elsker dig og mig, så er han vred (læs videre….. det bliver lidt hårdt… men læs videre, hold ud lidt endnu)

Gud kalder disse ting for synd.

Ordet synd betyder “at skyde forbi målet”. I bibelen står der ligeledes at:


Syndens løn er død

(Romerbrevet 6:23)


Du og jeg har skudt forbi Guds mål med vores liv, og derfor er vi blevet syndere, som selv har ramt forbi alt det vi var skabt til af Gud.


Selv om Gud er god og kærlig, eller netop derfor, kan han ikke se gennem fingrene med vores synd, ligesom en dommer heller ikke kan lade en skyldig forbryder gå fri. Gud er nemlig ikke bare kærlig, han er også 100% retfærdig og Hellig (Adskilt fra al ondskab).

Synden har skabt en dødens kløft mellem os og Gud, og hvis ikke denne kløft bliver forceret, så ender vi i evig fortabelse…..

Bliv ved lidt endnu.


Når vi dør, skal vi alle stå foran Guds trone og dømmes…..

Dommen vil være SKYLDIG!

Vi har et stort problem, fordi Gud kun kan lukke retfærdige ind i

Himlen…..


Bekymrer det dig?


Hvis Ja, så læs videre, for den gave jeg har fået, den kan også blive din.

Gud ønsker ikke, at du skal gå fortabt, derfor har han sørget for en løsning…..

Gud har taget et træk på “skakbrættet”: Gud sendte sin egen søn Jesus ned på jorden. Jesus levede et retfærdigt liv og blev der efter korsfæstet….

Men på den tredje dag opstod han fra døden til evigt liv.


Hvad var det der skete?


Bibelen siger:

“Ham, der ikke kendte til synd, har han (Gud) gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham”.

2. Korintherbrev 5:21


øh? …….


Gud fader lagde straffen for alle verdens synder på Jesus, som selv er Gud, da han døde på korset, og Jesus tog altså din og min straf, og han tog alle vores synder med i døden.

Men det slutter ikke der, for Jesus genopstod på den tredje dag, han slog populært sagt døden ihjel. Døden kunne ikke fastholde Guds søn, da han var 100% ren og retfærdig. Derfor stod han op til et evigt liv…

Kan du huske det sted, hvor jeg citerede dette: “For syndens løn er død”?

Sætningen slutter ikke der, nej læs med her:


men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre”.


Du kan få evigt liv helt gratis som en gave. Jesus kan på grund af sit offer på korset erklære dig 100% ren, skyldfri og retfærdig i Guds øjne. Jesus skænker dig sin retfærdighed, så du nu kan erklæres lige så ren og retfærdig som ham! Derved bliver kløften mellem dig og Gud fjernet ved det Jesus gjorde på korset, han har altså skabt en vej til Gud for alle, som tror.


Dog er der en enkelt ting, Jesus siger til dig:

“Jeg har taget mit "skaktræk", nu er det din tur!”


Vend om til Gud!


Du skal tage dit træk og vende dig bort fra din synd, og vende om til ham i tiltro til, at han har taget din straf på korset. Dette betyder IKKE, at du nu selv skal prøve at gøre dig selv retfærdig hver dag. Gud har erklæret dig for retfærdig på grund af Jesus' offer, og hans ånd vil nu flytte ind i dig og give dig et nyt sindelag, så du ønsker at handle i overensstemmelse med Guds tanker og vilje.


Jesus siger nu: Kom og følg mig!


Før fulgte vi vores egen selviskhed, men vi inviteres nu til at gøre Jesus til Herre og konge i vores liv. Altså får du en ny chef - en god chef, og en far i Himlen.

Jeg tog imod gaven i 1997. Det har ikke altid været nemt, der har været sygdom og nederlag, mine problemer er ikke pist væk, men nu går jeg sammen med Jesus, og han har lovet alle omvendte syndere, at han vil være med dem hver eneste dag, indtil de når Himlen.


Men Gud viser sin kærlighed mod os, ved at Kristus ofrede sit liv for os, mens vi stadig var syndere, og han har nu accepteret os på grund af Kristi stedfortrædende død. Derfor kan vi trygt regne med, at når Kristus ved sin død forsonede os med Gud, vil han også redde os på dommens dag. Selvom vi var fjender af Gud, blev vi alligevel forsonet med ham, fordi hans Søn døde for os. Nu, da vi er blevet Guds venner, kan vi være forvissede om, at vi vil få det evige liv, fordi Jesus lever.”

Romerbrevet 5:8-10 Bibelen på hverdagsdansk


Jesus kalder på dig lige her og nu!


Hvad er dit svar?


En dag vil det være for sent at svare……



David Højberg