Mine præster i kirken taler ikke om synd, er det okay?

Denne artikel er en oversættelse af et spørgsmål til, og svar fra John Piper, Desiring God. Da jeg mener, at det afspejler, hvad der sker i mange danske kirker, har jeg derfor oversat hele indlægget til dansk efter bedste evne. Du kan finde det originale opslag i et link til sidst i artiklen.

Mine præster i kirken taler ikke mod synd - Er det okay?

Et temmelig almindeligt spørgsmål afspejles i dagens e-mail fra en ung kvinde fra Sverige, som lytter til podcasten. Og pastor John slutter sig til os over Skype i dag for at svare.

”Kære pastor John, hej til dig og teamet hos DG. Jeg er en relativt ny kristen i Sverige, og jeg har et problem med min kirke. Jeg blev døbt for fire år siden og blev medlem. Efterhånden som tiden gik, bemærkede jeg, at vores prædikener ikke berører synd og aldrig kaller på omvendelse. Jeg har spurgt en af ​​præsterne om dette, der sagde, at de ikke prædiker i modstrid med Bibelen; de besluttede bare ikke at tale direkte om synd. De ønsker at fokusere på Jesu kærlighed og hans accept af syndere. Det lyder på mig som en indsats for at tiltrække mange mennesker ind i kirken. Samtidig “hylder” de ikke omvendelse og lydighed. Hvad synes du om en kirke, der ikke prædiker mod bestemte synder? ”

Jeg synes, denne kirke er dybt mangelfuld. Det er utroskab mod Guds ord. Gentagne gange, emne efter emne, kontrovers efter kontrovers, synd efter synd spores tilbage i strømmen af dette spørgsmåls kilde: Elsker ledere og mennesker Guds ord over guld? Er Guds ord for dem sødere end honning? Og overgiver de sig med glæde til hele Guds ords sandhed og mangfoldighed? Det er det spørgsmål, som kommer op til overfladen igen og igen, Tony, som jeg ser det i denne tid - som det vi ser lige her.

Hvorfor skulle præster antage at være klogere end Skriften på den måde, de taler til Guds folk? Det forvirrer mig, Og alligevel oplever jeg igen og igen, at det er tilfældet i dette spørgsmål og andre spørgsmål. Kirkens ledere mener, at de ved bedre end mønsteret i Skriften selv. Så lad mig give fire grunde fra Bibelen til, at det er mangelfuldt og må betegnes som værende utro ikke eksplicit at navngive, fordømme og kalde på omvendelse fra specifikke synder, som foregår i verden og i kirken.

Profeter, apostle og Jesus

For det første, uanset om du ser på profeterne i Det Gamle Testamente, eller Jesus, der forkyndte før korsfæstelsen, eller apostlene, der forkyndte efter korsfæstelsen og efter udgydelsen af ​​Helligånden - uanset hvor du ser i bibelsk forkyndelse - inkluderede Guds talsmænd ikke kun de herlige gode nyheder om tilgivelse for synder, men også en “blodalvorlig” afvisning af at synde, specifikke synder og en opfordring til omvendelse og lydighed i kraft af Guds nåde. For eksempel så læs fra profeterne, her er det Malakias 3: 5:

Herren, den Almægtige, siger: Når jeg kommer, vil jeg uden tøven straffe de ugudelige: dem, der øver trolddom, ægteskabsbryderne, dem, der sværger falsk, dem, der snyder arbejderne for deres løn, dem, der udnytter enkerne og de forældreløse, dem, der bedrager fremmede og udlændinge, ja, alle, der ikke har ærefrygt for mig. (Bibelen på hverdagsdansk)

Med andre ord nævnte de forskellig synd ved navn; det var sådan, de prædikede. Eller se de her eksempler fra Jesus:

• Om begærets synd: ”Hvis dit højre øje får dig til at synde, så riv det ud og smid det væk" (Matt. 5:29).

• eller grådighed: ”Ve dig, som er rig, for du har modtaget din trøst” (Lukas 6:24).

• eller hykleri: "Ve jer skriftlærde og farisæere, hyklere!" (Matt 23:29).

• eller tag Paulus, som siger: ”Flygt fra seksuel umoral” (1 Kor 6:18).

“Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige.”(1. Korinter 6: 9-10)

Altså, når vi ser profeterne, Jesus og apostlene - er det sådan de alle prædiker. De navngav forskellig synd, og de fordømte den, og de opfordrede til omvendelse og lydighed i kraft af den herlige gode nyhed om tilgivelse, som de forkyndte. Så hvis en præst ønsker at finde autoritet til en forkyndelse, der ikke navngiver, fordømmer og kalder på omvendelse fra forskellige synder, finder han den ikke i Bibelen.

Helliggørelsens mønster

Men der er noget endnu vigtigere end det faktum, at synd nævnes ved dets navn i al bibelsk forkyndelse. Det Nye Testamente afslører den måde, hvorpå helliggørelsen fungerer - og jeg formoder, at disse præster ønsker, at deres folk skal være hellige, kærlige, gode og smukke repræsentanter for Jesus. Den måde, det faktisk sker på, er ved en kombination af Guds sejr over synd ved guddommelig handling sammen med Guds befaling om at dræbe synd i afhængighed af den guddommelige handling. Det er mønsteret. Det er ubibelsk at adskille Guds sejr over synd og hans befaling til os om at udslette den.

“Kristus overvinder al synd ved den nye fødsel, og derefter beordrer han os til at dræbe det, han har overvundet.”

citat

Nu vil jeg give dig tre illustrationer på helliggørelsens mønster. Dette er det fundamentale problem. Disse præster fatter simpelthen ikke, hvordan Gud fungerer; det er deres problem. De finder på nye budskaber, skridt for skridt i stedet for at underkaste sig mønsteret for, hvordan helliggørelse faktisk fungerer. Og så fjerner de fundamentet under deres eget mål med at skabe et helligt folk.

Lad os først se på korset - der efter den ny fødsel, og lad os som det tredje se på Helligåndens frugt.

Så hvordan fungerer korset, i forhold at få synd ud af vores liv og gøre os hellige? Hvordan fungerer den nye fødsel? Og hvordan fungerer Helligåndens frugt?

Befalinger fra korset

Peter siger i 1 Peter 2:24,

"på sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden.”

Så Kristus døde - ikke kun for at tilgive synd, men også for at synden skulle dø i sit folks liv. Men Jesus herlige triumf over syndens magt på korset er givet som grundlag i 1 Peter 2 - på grundlag af vers 22-23: “Du skal ikke svare igen, når du bliver hånet” og “Du skal ikke true, når du lider”.

Med andre ord antog Peter ikke, at måden, hvorpå korset dræber synd - Fx at svare med skældsord og true andre - sker automatisk. I stedet nævnte han synden, og han opfordrede til lydighed på grundlag af korset og korsets kraft.

Kristus sejrede på korset for sit folk. Derefter befalede han os, på grundlag af sin sejr, til ikke at håne dem, der håner os - til ikke at true af dem, der får os til at lide - til ikke at gengælde ondskab med ondt. Det er sådan, vi bliver gjort til nye skabninger: Kristi guddommelige syndsudsletrende værk og Kristi guddommelige navngivning af synd og fordømmelse af synd. Dette er mønsteret: først kristi sejr over synd og så befalingen til at dræbe den - altså først Guds værk og så Guds ord som sætter navn på synden og byder os at give den dødsstødet (I vores liv, min tilføjelse).

Født påny for at bekæmpe synd

Her er et andet billede: Den nye fødsel.

Peter siger i 1. Peter 1:23 til de kristne, "I er jo ikke genfødt af en forgængelig, men af en uforgængelig sæd, Guds levende og blivende ord"

Altså: det er det afgørende, guddommelige arbejde i os for at gøre os til nye skabninger, for at gøre os til den slags mennesker, der hader synd og elsker retfærdighed. Det er den nye fødsels arbejde: had mørket, elsk lyset, fly fra Satan, overgiv dig til Kristus. Det blev skabt for os af Ånden i den nye fødsel. Men tre vers senere siger han: ”Derfor” - med andre ord på grundlag af denne nye fødsel, fordi dette mirakel er sket i jeres liv - ”skal i aflægge al ondskab, og al svig og hykleri og misundelse og enhver bagtalelse” (1 Peter 2:1).

Nu spørger vi måske - måske spørger disse præster - ”Hvorfor? Hvis vi er født på ny, og vi har det guddommelige DNA i os, som gør os hellige, skubber os væk fra synd, der driver os til at elske Gud, - Så, hvorfor Peter, hvorfor, Hr. Apostel, du som er inspireret af den almægtige Gud, hvorfor gad du bruge tid på at sætte navn på synder og bede os om at aflægge dem?”

Og svaret er dette: fordi det er sådan, Gud har designet helliggørelse til at fungere! Kristus sejrer over synd ved den nye fødsel, og så beordrer han os til at dræbe det, han har besejret. Han siger ikke, ”Kristus sejrede over det, så jeg behøver aldrig at sætte navn på det mere; Jeg har aldrig brug for at indkalde mit folk til kamp mod deres synder. ” Nej! - det er ikke sådan, Gud har designet det. Disse præster finder selv på deres budskaber, som tiden går. De underkaster sig ikke Guds orden i Bibelen.

Åndens frugt, Kødets gerninger

En yderligere illustration - nemlig Åndens frugt. Jeg husker tilbage i Tyskland - hold nu op, det føles som for hundrede år siden, da jeg studerede der - sad i mit studiekammer og kæmpede med netop dette spørgsmål om, hvordan Guds ord og Åndens frugt relaterede til hinanden. I Galaterne 5:22 siger Paulus, ”Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed” - og alle de andre, alle ni. ”De, der hører til Kristus,” siger han, ”har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne” (Galaterne 5: 23).

Ånden kommer til at bære frugt i dit liv. Så du er død med Kristus, og Ånden lever og bærer frugt i dit liv. ”Åh, hvilken smuk, positiv, positiv, positiv måde at se på det kristne liv på. Lad os prædike det - og kun det. ” Nå ja.... , du kan selvfølgelig vælge at være ubibelsk, hvis du vil, og finde på nye emner at prædike over, og trække konklusioner frem, som Bibelen ikke kommer frem til - det er ikke en god måde at tjene på.

Så vi kan måske tænke, ”Nå, det er alt, hvad vi har brug for. Vi har Helligånden, vi har korset, vi har fået den nye fødsel - bare kærlighed, glæde, fred.”

Paulus nævner i de foregående vers femten af kødets gerninger. Jeg læser dem:

Nu er kødets værker tydelige: seksuel umoral, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskab, strid, misundelse, hidsighed, rivaliseringer, uenigheder, splittelse, misundelse, beruselse, orgier og lignende ting. (Galaterne 5: 19-23 i direkte oversættelse fra engelsk)

Og så tilføjer han, for at kristne skal høre det - se, det er altså, hvad disse præster ikke gør. Paul mener, at dette er vigtigt. Han siger: ”Jeg advarer jer (kristne i Galatien), som jeg advarede jer før, om at de der gør sådanne ting, ikke vil arve Guds rige” (Galaterne 5: 23).

Så spørger jeg igen: Hvorfor navngive kødets gerninger og bede os om ikke at udføre dem, hvis Åndens frugter arbejder mægtigt i vores liv? Hvorfor? Det er hvad jeg kæmpede med, der for “hundrede” år siden. Svaret er dette: Det er sådan, Gud har designet det til at fungere. Forsøg ikke på at være smartere end Gud. Gud besejre vores synder ved Ånden og befaler os, at vi skal dræbe (korsfæste) disse synder ved hjælp af Ånden. Det er det bibelske mønster.

Så jeg konkluderer, at en kirke, der undlader at navngive synder - fordømme dem, og kalde på omvendelse - sætter menneskelig visdom over Guds visdom ved at ignorere den måde profeterne, Jesus og apostlene forkyndte og ved ikke at forstå, hvordan helliggørelse i Bibelen fungerer i virkeligheden: hvordan korset, den nye fødsel, den Hellige Ånds frugt faktisk sejrer over og erobrer synd gennem Guds befaling til os om at dræbe den.

Link til den engelske udgave og lydfil fra Desiring God:

https://www.desiringgod.org/interviews/my-pastors-dont-preach-against-sin-is-that-okay